Vi sitter på varden og lar blikket seile. Fra jøkelens islys i øst til Lofotvæggens hilderland i vest under havranden. Det ryker av dypet og det driver av himlen, mens storm og tåke knuses mot hjørner og gjél. Og syn og sus flyter sammen til en saga om mineralets evige suverænitet.
Fjordene fylder sine lunger med uvørne drag der nord, og himlen har kort mellem glæde og sorg.
Spindelvævlette, verdenshavtunge fjerner
sprænger i dragsug menneskesjæle og stjerner -
intet har form eller navn.
Se, jeg er stille - se, jeg er rum og susning,
se, jeg er aften efter en brændende dag.
Jeg er alt, og alt er i mig, og mit hjerte
følger i døende rytmer tidernes aandedrag.
Det er tre ting en mand vil ha for sig selv, og det tredie er soveposen.